Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Specialuddannelsen for anæstesisygeplejersker

Specialuddannelsen for anæstesiologisk sygepleje er en 2-årig uddannelse.
Uddannelsen afsluttes med, at kursisten udarbejder en klinisk opgave.

Specialuddannelsen for anæstesisygeplejersker har været en cirkulærebestemt uddannelse siden 1977, udarbejdet af Sundhedsstyrelsen og revideret af samme i 1997. Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 93 af 26.juni 1997.

Uddannelsen bygger på sygeplejerskeuddannelsen og mindst 2 års klinisk erfaring på hospital. Den retter sig mod et funktionsområde, der ligger ud over hvad uddannelsen til sygeplejerske ellers kvalificerer til.

Uddannelsen løber over 2 år. Først en 6 måneders introduktionsansættelse, hvori der indgår 7 temadage og 2 simulationsdage, som er planlagt i samarbejde med de uddannelsesansvarlige i Region Øst. Dernæst en 18 måneders formaliseret uddannelse, som er en kombineret teoretisk og klinisk uddannelse i to afsnit på henholdsvis 6 måneder og 12 måneder. Sidst i uddannelsen er der indlagt et 6 ugers ophold på et opvågningsafsnit/afdeling og 6 ugers ophold på en anæstesiafdeling på et andet hospital/sygehus. Uddannelsen afsluttes med, at kursisten udarbejder en individuel skriftlig klinisk sygeplejefaglig opgave, som vurderes af ekstern censor fra en anden region.

Den teoretiske del af uddannelsen

Hovedparten af teoriuddannelsen ligger indenfor det første år af den formaliserede uddannelse og er inddelt i 3 trin. 

Naturvidenskabelig del, som består af: 29 dage fordelt på 6 moduler, som tilstræbes at være afsluttet indenfor de første 6 måneder af den formelle uddannelse, og som afsluttes med en skriftlig eksamen, som er fælles på landsplan og vurderes ud fra 7-trins-skalaen.

Humanvidenskabelig del, som består af:
11 dage fordelt på 4 moduler, som afsluttes indenfor det første år af den formelle uddannelse, og som afsluttes med en gruppeopgave. 

Simulationstræning i komplekse anæstesiforløb, som består af:
To dage med simulationstræning, som afvikles i den sidste del af det formelle uddannelsesforløb. Formålet er at koble teori fra uddannelsens pensum til praksisnære situationer med henblik på at styrke deltagernes refleksions- og vurderingsevne samt handleberedskab i relevante og komplekse anæstesiologiske forløb. Træningen foregår i Uddannelsesafdelingens regi i et samarbejde med Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS).

Følgende er gældende for alle tre trin:

Daglig mødetid: Kl. 08.30 - 14.50 / 08.30 - 15.50.

Undervisningen er obligatorisk, og kursisternes fremmøde vil blive registreret.

Fravær fra undervisningen må ikke overstige 10%

Undervisningsmetode

Undervisningen er planlagt som foredrag, caseundervisning, samtaleundervisning og diskussion.

Prøver

Under den naturvidenskabelige del af uddannelsen afholdes 2 skriftlige prøver.

Den 1. prøve som er en delprøve, gennemgås i et samarbejde mellem kursister og et panel af undervisere fra eksamensgruppen.

Afsluttende prøve rettes af den landsdækkende eksamensgruppe, og resultatet heraf vil være sanktionsgivende for, hvorvidt den enkelte kursist har bestået teorikurset eller ej.

Der gives karakter efter 7-trins-skalaen.

Den humanistiske del af uddannelsen afsluttes med en gruppeopgave. Opgaven bedømmes kollektivt af vejleder og respons vejleder, som sammen udarbejder en skriftlig tilbagemelding til gruppen. Dette gøres på basis af en bedømmelsesskabelon.

Evaluering

Under uddannelsen forventes kursisterne at evaluere indholdet, undervisningsform, materiale og forløb. Evalueringen foregår over internettet. Kursisten modtager en mail i starten af de enkelte moduler, der indeholder et link til evalueringsskemaet.

Undervisningssted

Undervisningen finder sted på Professionshøjskolen Metropol, Hermodsgade 8 1. og 2. sal, 2200 København N Telefon: 5182 6303, e-mail: britta.toftlev.johansen@rh.regionh.dk

Uddannelsen er per 1. april 2012 overgået til HR & Uddannelse Region Hovedstaden, Uddannelsehuset - Sektion for efteruddannelse og kompetenceudvikling.

Bevis

Bevis for Specialuddannelse til anæstesisygeplejerske udstedes ved uddannelsens afslutning, såfremt den teoretiske og praktiske del af uddannelsen er forløbet tilfredsstillende.

Den teoretiske del af uddannelsen bedømmes på baggrund af den afsluttende prøve på teorikurset.

Den praktiske del af uddannelsen bedømmes på baggrund af udtalelser fra de ledende sygeplejersker fra praktikstederne samt bestået afsluttende skriftlig opgave omhandlende et anæstesiologisk sygeplejefagligt problem.

Forberedelse

Der må påregnes en del hjemmearbejde til studium af udleveret materiale samt litteraturhenvisninger.

Forud for kurset forventes det, at kursisterne har ajourført viden fra sygeplejerskeuddannelsens pensum inden for følgende områder:

Åndedrætsorganernes anatomi / fysiologi

Nyrernes anatomi / fysiologi

Nervesystemets anatomi / fysiologi

Kredsløbets anatomi / fysiologi

Fysik - kemi - biokemi


Henvendelse kan ske til:
Kursusleder Britta Toftlev Johansen
Telefon: 3545 7236
E-mail: britta.toftlev.johansen@rh.regionh.dk