Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Om klinikken

Medicinsk Endokrinologisk Klinik varetager den medicinske behandling af patienter med hormon- og kirtelsygdomme. Klinikken har lands- og landsdelsfunktion i grenspecialet endokrinologi.

Medicinsk Endokrinologisk Klinik modtager patienter med svære, sjældne eller uafklarede endokrinologiske sygdomme fra Østdanmark, Færøerne og Grønland.


Hyppigst drejer det sig om:

  • Behandling af sukkersyge
  • Sygdomme i hypofysen med over- eller underproduktion af forskellige hormoner, incl. mangel på væksthormon
  • Svær øjenpåvirkning ved forhøjet stofskifte
  • Sygdomme i binyrerne med over- eller underproduktion af binyrebarkens og binyremarvens hormoner
  • Behandling af gravide kvinder med sukkersyge - i samarbejde med Obstetrisk Klinik i Juliane Marie Centret
  • Behandling af patienter med neuroendokrine tumorer


Fra det lokale optageområde modtager Medicinsk Endokrinologisk Klinik patienter med almene endokrinologiske sygdomme, hyppigst sukkersyge (diabetes) og sygdomme i skjoldbruskkirtlen (struma, for højt eller for lavt stofskifte).