Hvad er en ultralydsskanning? Ved hjælp af lydbølger (ultralyd) er det muligt at danne billeder af pulsårerne (arterier) på benene.
Ultralyd er lydbølger med så høj en frekvens (= høj tone), at de ikke kan opfattes af det menneskelige øre.
Ved en ultralydsundersøgelser sendes lydbølger ud og kastes tilbage til et ultralydsapparat (ultralydsscanner). Ved hjælp af de lydbølger der kastes tilbage, kan apparatet danne et billede af pulsåren og af blodets strømning og vise det på en fjernsynsskærm. Desuden kan blodets strømning omsættes til lyd som høres igennem apparatets højtalere.
Hvem bliver ultralydsundersøgt?Ved mistanke om åreforkalkning i benenes pulsåre kan dette nogle gange vises ved en ultralydskanning. Ligeledes kan udposninger på pulsåre vurderes og kontrolleres med ultralyd.
Hvordan foregår det?Dette afhænger lidt af hvilken pulsåre der skal undersøges. Generelt gælder dog, at der kommes lidt gelé på huden over den blodåre der skal undersøges. Gelén skal sikre god kontakt imellem ultralydsapparatet og huden.Ved de fleste undersøgelser af pulsårer ligger du på ryggen på et undersøgelsesleje.Hvor lang tid tager det?Undersøgelsen tager imellem 1/2 og 1 time.
Er der nogle forberedelser før undersøgelsen?Nej. Skal legemspulsåren eller bækkenpulsåren undersøges, er det en fordel, at du ikke lige har spist
Er der noget ubehag?Nej, en ultralydsskanning gør ikke ondt.
Hvilke komplikationer kan der være?Der anvendes ikke skadelig stråling til en ultralydsundersøgelse, og de ultralydsbølger, der bruges, er ufarlige og ikke forbundet med bivirkninger.
Hvor foretages undersøgelsen?På karkirurgisk klinik foretages de fleste ultralydsundersøgelser i forbindelse med vort ambulatorium på 11. sal af specialuddannede sygeplejersker og læger. En gang i mellem foretages undersøgelsen af læger på røntgen-afdelingen.