Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Røntgen af lungerne

(røntgen af thorax)

Røntgenstråler passerer igennem væv, og kan opfanges på en særlig film. På denne måde kan man lave billeder af knogler og visse organer.

Hvad er røntgen af lungerne?
Ved hjælp af røntgenstråler kan man tage et billede af hjerte (H) og lunger (L).

Hvornår tager man røntgenbilleder af lungerne?
Hvis man mistænker sygdomme i lungerne, f.eks. lungebetændelse eller væske på lungerne.
Undersøgelsen kan ligeledes bruges til at vurdere hjertets størrelse - f.eks. ved hjertesygdom eller mistanke herom.

Er det ubehageligt?
Nej.

Er der komplikationer og bivirkninger?
Røntgenstråler øger risikoen for kræft. Dog er den mængde stråler, der bruges ved en almindelig røntgenundersøgelse, som f.eks. ved røntgen af lungerne, forsvindende lille.
Den mængde stråling der bruges, svarer til den stråling man oplever fra verdensrummet i løbet af ca. 2 dage - dvs. det svarer til 2 ekstra dage på stranden.

Hvor og hvordan foregår det?
Almindeligvis fortager undersøgelsen på røntgenafdelingen på 2. sal. Enkelte gange på afdelingen med et mobilt røntgenapparat.
Man skal holde vejret i et par sekunder, mens billedet tages.
Selve undersøgelsen tager ca. 15 min.