Videre til indhold. |

Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Åreforkalkning

Åreforkalkning (arteriosklerose) er aflejringer af kalk og fedt i blodkarrene. Aflejringerne gør blodkarrene stive, de nedsætter blodgennemstrømningen og kan i værste fald lukke af for blodforsyningen, så man får en blodprop.

Hvem får åreforkalkning?

  • Åreforkalkning ses især hos ældre, men kan forekomme allerede fra 40-års alderen. 
  • Tendensen til at danne åreforkalkning er arveligt betinget
  • Usund levevis fremmer åreforkalkningen (rygning, fed kost og for lidt motion)
  • Folk med sukkersyge og forhøjet blodtryk er mere udsat for åreforkalkning


Hvilke tegn kan der være?
Åreforkalkning giver først symptomer, når blodforsyningen til et organ påvirkes, og symptomerne vil da være afhængig af, hvilket organ, der er påvirket: 

  • Åreforkalkning i hjertet kan give hjertesmerter (angina pectoris) og evt. føre til blodprop i hjertet 
  • Åreforkalkning i halspulsårerne kan give blodprop i hjernen 
  • Åreforkalkning i benet eller i legemspulsåren kan give smerter i benene, og kan ubehandlet føre til koldbrand og evt. til amputation. 
  • Man kan få udposninger på pulsårerne. En udposning på legemspulsåren kan springe og medføre forblødning.
  • For højt blodtryk

Hvilke undersøgelser kan lægen foretage?
Man undersøger for åreforkalkning, når der er tegn på nogle af de nævnte sygdomme. Hvilke undersøgelser der foretages afhænger af de symptomer, den enkelte patient har.

Hvordan behandler man åreforkalkning?
Selve åreforkalkningen findes der endnu ingen medicin der kan fjerne, ændring i livsstil kombineret med kolesterolsænkende medicin kan standse yderligere forværring og ofte medføre en bedring i symptomerne. I nogle tilfælde kan operativ behandling forbedre blodforsyningen eller forhindre komplikationer til åreforkalkning såsom blodprop og sprængt hovedpulsåre.

Hvad kan man selv gøre? 

  • Det vigtigste er at holde op med at ryge. Der findes mange hjælpemidler og kurser for rygeafvænning. Egen læge kan hjælpe med at vurdere, hvad der er bedst egnet for den enkelte. 
  • Man skal kigge på sin kost og spise mindre animalsk fedt samt mere fisk og flere grøntsager. Der er udgivet mange gode bøger om emnet. Nogle har også god gavn af at snakke med en diætist. 
  • Hvis man er overvægtig, er det vigtigt at tabe sig. Her kan en diætist ligeledes hjælpe. 
  • Motion er vigtig. 
  • 1-2 genstande dagligt er formenligt gavnligt, men man skal ikke drikke mere end Sundhedsstyrelsen anbefaler: Højst 14 genstande ugentligt for kvinder og højst 21 genstande ugentligt for mænd. 
  • Hvis man har sukkersyge, er det vigtigt, at den er velreguleret. Er man i tvivl, skal man kontakte sin læge.