Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Røntgenundersøgelser og ballonbehandlinger

Der foretages godt 1000 røntgen undersøgelser og 250 ballonbehandlinger om året på røntgen-afdelingens kardio-vaskulære Sektion.

Næsten alle patienterne er indlagt på karkirurgisk klinik - de fleste på grund af nedsat blodforsyning til benene eller på grund af udposning af legemspulsåren.

Herunder kan du læse om røntgenafdelingen:
Det er i sådan et undersøgelsesrum at røntgenlægerne undersøger pulsårerne samt udfører ballonbehandling.

Patienten lægges på det specielle bevægelige leje (L).
Med røntgen-apparatet (R) kan der tages billeder, der vises på skærmen (S).

Først bliver De lokalbedøvet i huden over lysken.
Herefter bliver der indført en tynd plastikslange (billede) i Deres pulsåre.

Igennem plastikslangen kan der indsprøjtes kontrast (billede), og herved bliver det muligt at røntgenfotografere Deres pulsåre.

På en skærm kan røntgenlægen nu se pulsårerne, og der kan "printes" billeder ud.

Under selve undersøgelsen vil der, udover røntgenlægen (R), være 2-3 personer (S). Det er sygeplejesker eller radiologer som hjælper til med undersøgelsen.

Da der både til undersøgelser og ballonbehandlinger bruges røntgenstråler bærer personalet beskyttelsesforklæder.

Den mængde røngtenstråling der anvendes ved en enkelt undersøgelse indebærer kun en yderst beskeden risiko (kræft) for den enkelte patient. Men lægen og hans hjælpere skal bruge beskyttelse da de udsættes for stråling hver dag.

For at undgå blødning fra indstiksstedet i lysken vil der efter endt undersøgelse blive presset 10-15 min. over stedet, hvor plastikslangen blev fjernet. Herefter bliver De kørt tilbage til Deres stue på karkirurgisk klinik, hvor De skal forblive liggende fladt på ryggen i 4 timer.