Al karkirurgisk behandling kræver indlæggelse. Indlagte patienter vil opleve mange nye ting, møde forskelligt personale og høre mange nye ord for første gang.
Ved indlæggelsenPå indlæggelsesdagen vil du blive undersøgt af en af afdelingens læger, og den journal, der blev skrevet i ambulatoriet, vil eventuelt blive suppleret med yderligere oplysninger. Lægen vil informere dig om den aktuelle undersøgelses- og behandlingsplan.
Den første dag vil du også komme til at tale med en sygeplejerske. Formålet med denne samtale er primært at få afklaret, hvilke behov du har for hjælp og pleje under indlæggelsen:
Under indlæggelsenAf hensyn til dit velbefindende og for, at du hurtigst muligt kan komme hjem, skal du i videst muligt omfang klare personlig hygiejne og andre aktiviteter selv. Du vil naturligvis få hjælp til det, du ikke selv kan klare, eller har kræfter til lige nu. Er du oppegående, kan du benytte badeværelserne på gangen, og du vil få udleveret rent tøj af personalet dagligt.
KostAlle måltider bliver serveret fra en buffet. Sengeliggende patienter vil få serveret maden på stuen, oppegående patienter kan spise på opholdsarealerne ved buffeten. Af hygiejniske årsager må du ikke selv tage mad fra buffeten, så der vil være personale til at hjælpe dig ved alle måltider.
Døgnet igennem er du velkommen til selv at tage drikkevarer fra køleskabet og vognen i mellemgangen. Patienter og pårørende må ikke benytte køkkenet, men vi er gerne behjælpelige med at anrette enkelte medbragte madvarer efter aftale.
Selv om appetitten ofte er nedsat efter en operation, er det vigtigt, at du under hele indlæggelsesforløbet spiser og drikker så normalt som overhovedet muligt. Som supplement til den almindelige kost vil du, for hurtigt at blive rask igen, få tilbudt proteindrikke.
MedicinDu kan vælge at tage den medicin, du har med hjemmefra, som du plejer. Eller du kan aftale med sygeplejersken, at vi doserer medicin i doseringsæsker til dig under indlæggelsen.
Hvis du skal holde pause med noget af din vanlige medicin, vil du blive orienteret om dette. Ved start med ny medicin vil du få såvel mundtlig som skriftlig orientering om dette.
MotionDet er væsentligt, at du så vidt muligt er lige så aktiv som derhjemme. Du er velkommen til at gå ture i og omkring hospitalet. Du bedes fortælle sygeplejersken, når du forlader afdelingen.
HygiejneGod hygiejne er vigtig for at forebygge infektioner. Du skal derfor bade før en række undersøgelser og behandlinger, ligesom håndvask er vigtigt.Vask altid hænder:
BesøgstiderDin familie og venner er velkomne til at besøge dig i tidsrummet fra kl. 14 til kl. 20, ellers efter aftale.
Vis hensyn til dine medpatienter på stuen. Undgå for mange besøgende samtidig - og for lange besøg. Hvis du er oppegående, kan du eventuelt gå ud i dagligstuen med dine besøgende.StuegangDer er stuegang hver dag. Ved stuegang vil du have mulighed for at tale med lægen om din sygdom, og hvordan det går. Du vil samtidig blive informeret om de undersøgelser og den behandling, som kan tilbydes.
Under indlæggelsen foretager sygeplejerskerne en række observationer (væskebalance, blodcirkalation, symptomer fra luftveje og mavetarmkanal, sårstatus m.m.) og vil under stuegangen sørge for, at lægen får disse oplysninger.
TavshedspligtAfdelingen har tavshedspligt om al information, vi får om dig og din sygdom. Informationerne videregives således heller ikke til deres praktiserende læge, med mindre du giver skriftlig tilladelse til det.
LedelseKarkirurgisk klinik, herunder sengeafdelingen, ledes af oversygeplejesken og overlægerne.
Det er oversygeplejesken, der planlægger afviklingen af arbejdet i ambulatoriet og på sengeafdelingen, i samarbejde med afdelingsygeplejesker og assisterende afdelingssygeplejesker.
Hvis du har spørgsmål om indlæggelse, transport m.m. kan du kontakte oversygeplejesken eller dennes stedfortræder på telefon 35 45 10 48.