Alle ikke-akutte patienter på karkirurgisk klinik vil blive indkaldt til forundersøgelse i vores ambulatorium før eventuel indlæggelse.
ÅbningstidMandag-torsdag kl. 8.00-15.00Fredag kl. 8.00-14.30.Telefontid: Bedst kl. 9.00-10.00.
Når du skal møde i ambulatoriet, skal du henvende dig i receptionen og medbringe det brev, vi har tilsendt dig, eller dit mødekort, hvis du har været her tidligere.
Der kan være nogen ventetid, men vi har et venterum, hvor der er TV og drikkevarer. Vi gør dog altid vores bedste for at undgå ventetid.
I ambulatoriet foretager vi både forundersøgelser, efterkontroller og livsstilssamtaler. Ambulatoriet råder over fem undersøgelsesrum.
I kredsløbslaboratoriet foretager vi diverse målinger af blodgennemstrømningen i forskellige dele af kroppen ved ultralydsskanninger.
Der er fast tilknyttet seks specialuddannede sygeplejersker til ambulatoriefunktionen. Desuden er der tilknyttet to speciallæger, en reservelæge, en projektsygeplejerske samt en sekretær.